Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Astrid Villaume

Astrid Villaume

Biografi

Astrid Villaume var datter af apoteker Carl Christian Villaume (17-01-1890 - 1960) og hustru Astrid Leonie Bions (30-11-1897 - 1980). Hendes karriere startede allerede før krigen. Hun optrådte et par år som akrobat i danske revyer, bl.a. i Nykøbing Falster i 1944, hvor hun udover de akrobatiske danse også medvirkede i viser og sketches. Hun læste hos Agnete Arne-Jensen, Heinrich Erting og Erik Hofman og fik elevuddannelse ved Odense Teater 1939-1941 og debuterede på samme teater i "Under Krigen". Hun gjorde lykke både som danserinde og skuespillerinde. Hun rejste derefter til Aarhus, hvor hun den 9. januar 1941 debuterede på Vennelyst Teater som Liselotte i "Liselotte og hendes bror". Senere blev hun engageret til Aarhus Teater 1941-1945, hvor hun bl.a. spillede som Ullabella og i 1944 som Margrethe i "Faust". Hun medvirkede i 1943 i dansekoret hos Gerda Christophersen og blev i 1945 engageret til Tivoli Revyen hos Stig Lommer. Derefter var hun to sæsoner på Frederiksberg Teater 1945-47 (i øvrigt mens Dirch Passer var elev sammesteds). Da dette teater nedbrændte, og hun derfor stod uden arbejde, søgte hun i 1947 ekstraordinært ind på Det kgl. Teaters elevskole - efter eget udsagn efter råd fra Holger Gabrielsen Hun kom til optagelsesprøve uden for termin og kom ind på elevskolen. Da hun havde gennemgået også denne skole i 1949 debuterede hun på Det Kongelige Teater i rollen som Stine Isenkræmmers i "Barselsstuen". Fra juli 1949 var hun fast ansat ved Det kgl. Teater. Hun blev ofte spurgt, hvorfor hun dog havde taget elevskoleuddannelsen to gange og hun svarede: "Fordi jeg følte, at jeg trængte til det". Gennem årene fik hun en lang række roller på Det kgl. Teater, bl.a. som Mary Cavan Tyrone i "Lang dags rejse mod nat", titelrollen i "Anna Sofie Hedvig", Gamle fru Levin i "Indenfor murene", Moderen i "Natten ler", Magdelone i "Mascarade", Tante To i "Skærmydsler" og Linda Lohman i "En sælgers død". I 1992 spillede hun den dødsmærkede hustru i "Hvis sandheden skal frem" på Jørgen Blaksted Tourneen. Den sidste rolle havde hun i "Lorca's Blodbryllup", hvor hun især i sin store monolog viste sit talents størrelse. På TV fik hun en kæmpe personlig succes i Leif Panduros TV-spil "Rundt om Selma". I efterkrigsårene var hun en enormt populær og meget anvendt filmskuespillerinde. Hun blev første gang set i filmen ”Pas på svinget i Solby” i 1940. Men det var som den smukke bagerdatter i ”Susanne” hun fik sin første hovedrolle i dansk film og som gav hende et afgørende gennembrud - og en Bodil for bedste hovedrolle. Torben Anton Svendsen så hende første gang, da hun spillede en stum hofdame i hans iscenesættelse af ”Don Carlos”, og han syntes, at hun havde alle forudsætninger for at spille den meget krævende og vanskelige titelrolle. Siden har vi set hende i mange dejlige filmroller, oftest som sødmefuld og sød pige, med en kvik bemærkning, fx. i "Fra den gamle købmandsgård", "Qivitoq" og "Der kom en dag". Astrid Villaume medvirkede udover teater og film også i hørespil i radioen. Den 11. februar 1947 blev hun gift i Frederiksberg Kirke med grosserer Carl Magnus von Staffeldt (04-04-1906 - 06-08-1959). Han døde mens hun ventede barn nummer 3.

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1923-11-03
  • Fødested: Aalestrup, Østerbølle sogn v/ Viborg
  • Også kendt som:
close

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *